 |
 |
|
 |
 |
"Forskellige typer skæfte materiale"
Ved designet af kniven går jeg altid udfra klingen. Jeg tegner en del forskellige skæfter som kunne tænkes at passe til klingen. Når en passende facon er fundet begynder jeg at søge efter det rigtige skæftemateriale. Her er der mange muligheder, træ, stabiliseret træ, horn, ben og mamuttand osv. Mit foretrukne skæftemateriale er stabiliseret træ af forskellige sorter fra Woodstab. Der er utallige muligheder for indlæg i skæftet, sølv, tin, tand, horn og rav. Det er kun fantasien der sætter grænsen. Når kniven er færdig skal der sys en skede, skeden måles altid til efter den enkelte kniv. Jeg foretrækker at arbejde i Rårandslæder. Skederne dekoreres ofte med pauting eller mere enkelt med prægning. Det er altid spændende at se det færdige resultat, blev det som forventet ? eller blev det noget helt andet. Det tager ca. 50-60 timer at lave en kniv. Hver kniv er unika og det er en eksklusiv gave at give eller modtage. Til knivene syer jeg ofte en gaveæske i læder med motiv på låget som svarer til motivet på skeden. En jagt, fiske eller skovkniv, eller blot en kniv til skrivebordet er et smukt stykke kunsthåndværk. Skulle du have specielle ønsker til design og indlæg med mere kan du kontakte mig på følgende måder. fritz@fhknive.dk Tlf 75928984
|
|
 |